Afdelingsleder til Samstyrken Beskæftigelsen, Varde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Samstyrken søger en kompetent afdelingsleder, som brænder for at understøtte medarbejdere i forandringsprocesser og i at forene Bo- og beskæftigelse ud fra en helhedstanke. 
 

Vi søger en afdelingsleder pr. 1. juli 2023, som brænder for det specialiserede område. Samtidig ønsker vi en leder, der har evner og vilje til at udstikke retning og gå forrest i arbejdet med helhedstanken. En leder, som har lyst til at være en del af et stærkt og fagligt team; som er fagligt kompetent, økonomisk bevidst, og som vil indgå i et tæt samarbejde med en lederkollega og tager ansvar for hverdagens udfordringer.                  
 

I Samstyrken har vi blik for helheden og tager ansvar for en fælles indsats, der kommer hele vejen rundt om borgeren. Borgeren skal opleve en sammenhæng i indsatsen, selvom borgerens livssituation og behov ændrer sig over tid. Det skal være et større samarbejde imellem Bo- og beskæftigelsen samt et syn ind på det sundhedsfaglige.
 

Denne omstilling indebærer nogle konkrete forandringer i tilbuddet. Som ny afdelingsleder bliver du en del af forløbet omkring forandringsprocessen og er med til at lede processen sammen med en lederkollega. 
 

Hvem er vi

Samstyrken Lundvej er Varde Kommunes §§103 og 104 tilbud i Varde. Borgerne er fordelt på 5 matrikler, hvor vi har samvær og aktivitet, produktion, keramik værksted, kreative værksteder, udekørende udehold og butik.

 

Det overordnede mål er at give borgeren optimal livskvalitet med så stor indflydelse på egen hverdag som muligt og med hensyntagen til den enkeltes udvikling og kompetencer. Vores kerneopgave er at fremme og motivere til et meningsfuldt og selvstændigt liv for den enkelte borger, hvor borgeren kan mestre mest muligt. Forudsætningen for at nå dette mål er, at vi arbejder tværfagligt - med metoder målrettet den enkelte borger, og at vi via relations arbejde sikrer omsorg, tryghed og udvikling.
 

Dine opgaver

Som afdelingsleder bliver dit primære arbejdsområde til en start sammen med dit personale at holde fast i de processer, der er sat i gang omkring helhedstanken, men der vil også være mulighed for, at du kan sætte dit eget præg.
 

Social og Handicap i Varde Kommune er ligeledes i gang med en større organisationsændring. Ændringen bunder i et ønske om at skabe en organisation, hvor der er endnu bedre sammenhæng mellem den organisatoriske struktur og de tilbud og indsatser, som der er behov for i forhold til borgerens behov og udvikling i målgruppe. Endvidere er ønsket at skabe en organisation, som understøtter Tilbudsstrategien. 

 

Det forventes, at du har:

  • En lederuddannelse/ ledererfaring
  • Kendskab til specialområdet 
  • Kendskab til KRAP og neuro-pædagogik
  • Kan lede og samarbejde tværfagligt
  • Kan anerkende den pædagogiske og sundhedsfaglige baggrund
  • Kan sparre og coache medarbejdere 
  • Har fingeren på pulsen og er en naturlig autoritet
  • Er tydelig
  • Har lyst til at bidrage til den faglige udvikling på afdelingen
  • Er sundhedsfagligt uddannet 

 

Ansøgningsfrist: Tirsdag, den 27. juni 2023

Vi forventer at kunne afholde ansættelsessamtaler i uge 26

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne om Lokal Løndannelse.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Tanja Rasmussen på hverdage ml. kl. 9 – 12 på tlf. 2036 6787 eller pr. mail: tras@varde.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Krogen, 7, 6840 Oksbøl

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://varde.career.emply.com/ad/afdelingsleder-til-samstyrken-beskaeftigelsen-varde/knbxoc/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848849

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet