Bliv elektriker hos Forsvaret og vedligehold specialkøretøjer i Oksbøl

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du motivationen til at arbejde som elektriker inden for et bredt spektrum af Hærens køretøjer og containere, heriblandt nogle af de helt tunge?
Søger du muligheder, personlig og faglig udvikling, og kan du arbejde på et værksted med en omskiftelig hverdag? Så er en stilling hos os, måske lige noget for dig.

Om os

Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer.

Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af ca. 300 medarbejdere. Værkstedet i Oksbøl er organiseret under Vedligeholdelsesområde Vest.

Værkstedet i Oksbøl består af ca. 80 dygtige medarbejdere, hvis primære opgave er at vedligeholde, efterse og reparere forsvarets specialkøretøjer, herunder artilleri- og mortersystemer, kampvogne, pansrede mandskabsvogne, last- og personvogne, containere samt øvrigt materiel til vores soldater.

Værkstedet er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001).

Om stillingen

Som elektriker vil du komme til at indgå i et team af uddannede teknikere, som arbejder ud fra opgaver og retningslinjer givet af en faglig uddannet sektionsfører.

Dine primære arbejdsopgaver vil være samarbejde om den daglige drift, diagnosticering, eftersyn og reparationer af det elektriske i hjulkøretøjer/bæltekøretøjer samt containere og lignende materiel.

Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder, og der vil være mulighed for udvikling inden for andre områder.


Om dig

Du har en faglig baggrund med svendebrev som elektriker eller lignende.

Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, er forudseende i opgaveløsningen og lægger vægt på et højt fagligt niveau. Derudover skal du være fleksibel og omstillingsparat, da opgaverne på værkstedet kan ændre sig med kort varsel grundet omprioritering i overensstemmelse med kundernes behov.

Som person har du interesse i at tilegne dig ny viden og videreuddanne dig, er god til at samarbejde og har let ved at omgås kollegaer og samarbejdspartner.

Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori B-C.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Oksbøl.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Tommy Schmidt på tlf. 25 10 06 80.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Oksbøl, Grærup Havvej , 6840 Oksbøl

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115797

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet