Bliv sagsbehandler i Hæren og bidrag til udviklingen af finskyttevåben og udstyr

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at drive Hærens udvikling af våben, udrustning og materiel til vores finskytter?

Om os

Faggruppen fungerer som Hærens S7 i forhold til våben, skydeuddannelse og enkeltmandsudrustning.

Det vil sige, at Faggruppe Kamp bidrager til anskaffelser, drift og udvikling af Hærens våben, skydeuddannelse og enkeltmandsudrustning.

Det foregår i samarbejde med brugende enheder, Forsvarskommandoens Landmilitære Implementering (LAN1) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Vi skriver/opdaterer tillige reglementer, uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner inden for vores fagansvar, og vi uddanner skyde- og faglærere på håndvåben.

Vores omgangstone er professionel, åben og uformel, og der er et godt arbejdsmiljø med muligheder for sparring, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.

Du kan finde supplerende oplysninger om 2. Kapacitetsafdeling på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.

Om stillingen

Som sagsbehandler i Faggruppe Kamp kommer du til at indgå i et team af sagsbehandlere, hvor du kommer til at arbejde med anskaffelse og drift af finskyttevåben samt tilhørende optik, ammunition og føringsmidler. Du vil tillige deltage i inspektionsvirksomhed relateret til fagansvaret.

Opgaveløsningen medfører selvstændigt arbejde, men ofte også deltagelse i mere eller mindre formelle projekt- og arbejdsgrupper, som fx Danish International Sniper Competition.

Faggruppens øvrige fagansvar omfatter håndvåben med tilbehør og ammunition, panserværnsvåben, optik, håndgranater og anden pyroteknik, skydeuddannelse, simulationssystemer og uddannelseshjælpemidler, samt enkeltmandsudrustning. Du kommer til at arbejde tæt sammen med faggruppens øvrige håndvåben-sagsbehandlere i forhold til det fagansvar, der kræver samarbejde og systemintegration.

Som sagsbehandler vil du få en høj grad af frihed under ansvar med muligheder for at arbejde hjemmefra. Tjenesterejser og andet merarbejde vil forekomme, men du vil have stor indflydelse på din egen arbejdstid, og dermed også hvornår optjent merarbejde afspadseres.
Da S7 varetager fagansvar for tværgående kapaciteter i hele Hæren, vil du kunne bibeholde dit tilhørsforhold til dit stamregiment (regimentsmærke).

Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent. Du vurderes at have potentiale til udnævnelse til seniorsergent.

Du interesserer dig for, har viden om og erfaring med finskyttevåben. Du er motiveret for at bidrage til at forbedre finskyttens evne til at kæmpe og vinde.

Du kan formulere dig på skrift, men du behøver ikke at være en erfaren sagsbehandler. Har du viljen til at lære, så tilbyder vi rammerne for udvikling af dine kvalifikationer og kompetencer.

Jobbet peger på en person, der sætter en ære i sin faglighed, har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af fleksibilitet, drive og selvstændighed. Og hvis du tilmed er nysgerrig og har lyst til at lære, vil du matche godt med dine nye kolleger og afdelingens udviklingsfokus.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil - som udgangspunkt - være Oksbøl Kaserne, idet der vil være mulighed for at lave individuel aftale mhp. at blive kompenseret for distancerelaterede ekstraudgifter.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef i Faggruppe
Kamp, kaptajn Flemming Henriksen på 2481 4066, e-mail DAR-2A-S72B@FIIN.DK eller chefen for S7, major Ole Tang, på telefon 9133 5075, e-mail: DAR-2A-S70A@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp på mail FPS-CTN@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat pr. den 1. februar 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse og den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af en regimentsstab og et Tjenestegrensinspektørelement.

Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune der huser Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen, med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:

Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, gsyd@varde.dk, 24493644.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Oksbøl Kaserne, Grærup Havvej , 6840 Oksbøl

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146559

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet