Delvis afbrændingsforbud i Varde Kommune

dato

Det nuværende afbrændingsforbud i Esbjerg, Varde og Fanø Kommune lempes delvist med virkning fra den 30. juni klokken 08.00.

Den seneste tids nedbør, som dog er faldet meget ujævnt fordelt i de tre kommuner, samt prognoserne for nedbør i den kommende periode, sammenholdt med at dagtemperaturen ikke længere er så høj og vandafdampningen derfor heller ikke længere er så ekstrem som under de varmeste dage, gør at nuværende forbud kan ændres.

Naturen er fortsat tør og i visse områder er brug af åben ild mv. fortsat forbundet med stor brandfare.

Der vil derfor i Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner blive indført områdebestemt afbrændingsforbud med virkning fra 30. juni 2023 klokken 08.00

De områder, der fortsat vil være omfattet af hidtidigt afbrændingsforbud i Varde Kommune, er:

  • Blåvand
  • Oksby
  • Ho
  • Hvidbjerg strand
  • Vejers strand
  • Grærup strand
  • Børsmose strand
  • Jegum
  • Henne by
  • Henne strand
  • Houstrup
  • Lønnestak
  • Nymindegab

Reglerne under forbuddet gældende for de oplistede områder vil fremgå af Sydvestjysk Brandvæsens hjemmeside og kommunikationsplatforme.

For de øvrige dele af Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner ophæves nuværende afbrændingsforbud med virkning fra 30. juni 2023 klokken 08.00

Sydvestjysk Brandvæsen henstiller dog til i disse områder fortsat at udvise stor forsigtighed i naturen som stadig er tør.

Sydvestjysk Brandvæsen anbefaler i disse områder at:

  • Lad fortsat ukrudtsbrænderen holde sommerferie
  • Placer altid grill på ikke brandbart underlag
  • Vær sikker på at grill mv. altid er helt slukket inden den forlades
  • Hav altid vand parat når der grilles eller der tændes lejrbål
  • Benyt udelukkende dertil indrettede bål og lejrpladser i naturen

Sydvestjysk Brandvæsen følger fortsat situationen nøje og vil naturligvis hurtigst muligt ophæve alle restriktioner.

Der henvises i øvrigt til Sydvestjysk Brandvæsens hjemmeside www.svjb.dk eller på telefon 76 16 50 00.

Kilde: Varde Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.