BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dygtig med praktiske opgaver, besidder teknisk viden og har en god serviceindstilling?
Så har vi i øjeblikket en spændende mulighed i Oksbøl, hvor du kan bidrage til udviklingen og støtte dine kolleger hver dag, når du er på arbejde.
Om os
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, mindre opgaver ude på arealerne og meget, meget mere.
Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.
Om stillingen
Dine primære opgaver vil blandt andet inkludere:
- Enkelt vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer.
- Mindre flytte- og opstillingsopgaver i forbindelse med arrangementer.
- Driftsopgaver på grønne områder, arealer og skydebaner.
- Deltagelse i brandvagt (uddannelse foregår lokalt).
- Deltagelse i radarvagter (uddannelse foregår både lokalt og eksternt).
- Håndtering af affald, herunder toiletservice.
- Diverse ad hoc-opgaver.
Vær opmærksom på, at opgaverne kan variere meget og afvige fra ovenstående beskrivelse.
Om dig
Vi forventer, at du er uddannet ejendomsservicetekniker, har en anden relevant uddannelse, eller har tilsvarende erfaring, specifikt inden for vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer.
Du formulerer dig godt på dansk og er dygtig til at kommunikere med andre. Som person er du åben, imødekommende og besidder en god forståelse for sociale situationer.
Du betragtes primært som en pålidelig kollega, der værdsætter et godt samarbejde og bidrager med interesse til fællesskabet. Du arbejder selvstændigt, har et stort serviceorienteret mindset og er altid parat til at tage initiativ samt finde kreative løsninger på opståede opgaver. Endvidere er det et krav, at du har kørekort til bil (B), og det er en fordel, hvis du også har kørekort C (over 3500 kg).
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du bliver ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kalle Kristiansen på tlf. nr. 24 67 49 94.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på tlf. nr. 32 66 57 83.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
Ansøgningsfristen er 10 juni 2025. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter, med ønske om opstart 1. august 2025 eller hurtigst muligt herefter.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Etablissement- og terrænkommando
Forsvarets Etablissement- og terrænkommando støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Oksbøllejren, Grærup Havvej, 6840 Oksbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/968a9f30-89ed-4866-8cf8-aa833d58d1ad