Ejendomsservicetekniker til vedligeholdelses- og serviceopgaver på Oksbøl kaserne i Forsvaret

dato

Specialarbejder/ejendomsservicetekniker til Oksbøl Kaserne ved Etablissement- og Terrænkommandoen

Har du gode praktiske evner, teknisk forståelse og en venlig serviceindstilling – og er du i stand til at bruge en computerskærm på brugerniveau? Vil du være med til at bidrage til en vigtig udvikling i Forsvaret, hvor vi sikrer, at Oksbøl kaserne, samt Skyde- og øvelsesområdet altid er klar til vores soldater?

Vi har en interessant stilling i Oksbøl, hvor du kan være med til at støtte udviklingen og hjælpe soldaterne i deres daglige aktiviteter.

Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi udvikler og vedligeholder de fysiske rammer for Forsvarets operative enheder. Det indebærer bygningsvedligeholdelse, arealpleje, reparationer af skydebaner og koordinering af underleverandører – og meget, meget mere.

I alt 28 etablissementspartnerelementer udfører vores opgaver lokalt, hvor ét af disse er Oksbøl, som du bliver en del af. Her håndteres alt fra terræn- og bygningsvedligehold, til brandberedskab og radartjeneste. Når du er på brandvagt uden for normal arbejdstid, sker det som en rådighedsvagt hjemmefra, hvor du skal kunne møde på Oksbøl Kaserne senest 45 minutter efter tilkald.

Om stillingen

Vi er delt op i to grupper (indenfor hegnet / uden for hegnet).

Du vil indgå i en af grupperne.

Uden for hegnet omfatter følgende:

  • Du bliver en del af et team, der står for areal- og naturpleje i vores skyde- og øvelsesterræn.
  • Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
  • Vedligeholdelse af bygninger, især ældre landejendomme, samt tekniske installationer.
  • Vedligeholdelse af grønne områder, arealer og skydebaner, herunder grøfter, grusveje, kampstillinger, strandrensning og arbejde med motorsav.
  • Kørsel med entreprenørmaskiner.
  • Deltagelse i brandvagter (uddannelse foregår lokalt).
  • Deltagelse i radarvagter (uddannelse foregår både lokalt og eksternt).
  • Affaldshåndtering, herunder rengøring af toiletter.
  • Diverse ad hoc-opgaver efter behov.
Vær forberedt på, at opgaverne kan variere meget og afvige fra ovenstående beskrivelse.

Inden for hegnet omfatter følgende:

  • Enkelt vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer.
  • Mindre flytte- og opstillingsopgaver i forbindelse med arrangementer.
  • Driftsopgaver på grønne områder, arealer og skydebaner.
  • Deltagelse i brandvagt (uddannelse foregår lokalt).
  • Deltagelse i radarvagter (uddannelse foregår både lokalt og eksternt).
  • Håndtering af affald, herunder toiletservice.
  • Diverse ad hoc-opgaver.
Vær opmærksom på, at opgaverne kan variere meget og afvige fra ovenstående beskrivelse.

Om dig

Vi forestiller os du er uddannet ejendomsservicetekniker, hvis ikke vil du blive ansat som specialarbejder.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med bygningsvedligeholdelse, kørsel med entreprenørmaskiner, kan anvende en computer på brugerniveau samt.

Du kommunikerer godt på både dansk og engelsk på brugerniveau og du har nemt ved at omgås andre mennesker. Som person har du en imødekommende natur, en positiv livsanskuelse og en god situationsfornemmelse.

Du er en inspirerende personlighed, der understøtter samarbejde og løfter fællesskabet. Du har en systematisk tilgang til dit arbejde, udviser en god serviceholdning og viser vej i forskellige situationer. Du tager ansvar for dine opgaver og er villig til at gå den ekstra mil for at finde løsninger på problemer eller udfordringer.

I opstartsfasen kan der opstå mange uklarheder, og nogle ting endnu ikke være helt på plads. Derfor er det vigtigt, at du er i stand til at tilpasse dig i denne periode.

Det er et krav, at du har kørekort til bil B, og det er en fordel, hvis du også har kørekort til C (over 3500 kg).

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Oksbøl.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Dinesen (ude-grp.) på telefon 2481 3856 eller Thomas Rasmussen (inde-grp.) på telefon 2467 6579.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter, med ønske om opstart d. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og terrænkommando
Etablissement- og terrænkommando støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Oksbøllejren, Grærup Havvej, 6840 Oksbøl

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6d2e6991-4de8-40f9-8033-2cd96b1afbb9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet