Naturstyrelsen Blåvandshuk arbejder med projekter til udtagning af lavbundsjord og til forbedring af vandmiljøet, og søger derfor en engageret medarbejder til vores team.
Kunne du tænke dig at indgå i arbejdet med at omlægge Danmarks areal i forlængelse af aftalerne i Grøn Trepart, samtidig med at du får mulighed for at arbejde på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser? Vil du have ansvar, selvstændighed og bidrage til at gennemføre store naturprojekter? Så læs her.
Naturstyrelsen har en stor opgave med at realisere lavbundsprojekter, som en del af Danmarks indsats for klima og bidrager også til vådområdeindsatsen. Naturstyrelsen er én af hovedaktørerne i udtagning af lavbundsjord, og vi mangler derfor en engageret og kompetent medarbejder, der kan arbejde med projekterne på Naturstyrelsen Blåvandshuk.
Om jobbet
Hovedfokus i stillingen er at arbejde med klima-lavbundsprojekter. Som projektmedarbejder kommer du til at arbejde tæt sammen med enhedens projektledere, og hjælp med administrative opgaver for at løfte de enkelte projekter. Du vil derudover primært skulle understøtte KLP indsatsen med at varetage opgaven omkring opkøb og drift af midlertidig ejet ejendommme og dertil jord, imens projekterne er i gang, men også andre naturprojektopgaver eller driftsopgaver inden for enhedens arealportefølje vil blive en del af dit arbejdsområde hos os - naturligvis afhængig af dine kompetencer og styrelsens behov.
Som projektmedarbejder kommer du til at samarbejde med mange forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder kommuner, interesseorganisationer, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), private lodsejere og andre borgere, foruden styring og dialog med rådgivere og entreprenører.
Du får dermed et selvstændigt job, hvor det forventes, at du kan fungere som Naturstyrelsens repræsentant og stå for kommunikation og samarbejde med alle typer interessenter.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du har en relevant naturfaglig eller teknisk baggrund, som f.eks. ingeniør eller landinspektør eller bachelor indenfor ejendomshandel og administration.
Derudover lægger vi vægt på at du har,
- gode administrative egenskaber
- kendskab til den administrative del af jordbrugsvirksomheder
- erfaring med køb og salg af fast ejendom
- indsigt i de væsentligste lovgivnings- og myndighedmæssige forhold inden for natur og miljø men specielt inden for miljøvurderingsloven og udbudsloven.
Det vil tælle positivt med erfaringer inden for,
- offentlig forvaltning og administration
- lodsejerkontakt og samarbejde med forskellige interessentgrupper
- landbruget i bred forstand
- kendskab eller erfaring med QGIS.
- har gåpåmod og er omstillingsparat
- er god til at skabe gode relationer
- er loyal og stærk til kommunikation og samarbejde
- er en god formidler
- har lyst og vilje til fortsat at udvikle dine kompetencer
- er en god kollega, der stiller din viden til rådighed i samarbejdet.
Du vil få arbejdsplads på Naturstyrelsens lokale enhed Blåvandshuk på skovridergården ”Ålholt” i skoven ved Oksbøl og blive en del af Naturstyrelsens netværk for store naturprojekter, hvor alle hjælper hinanden til at opnå de fælles mål for Danmark.
Du vil få afvekslende og udviklende dagligdage med mulighed for kompetenceudvikling.
Om os
Naturstyrelsen Blåvandshuk er en af de 16 forvaltningsenheder, der sammen med hovedkontoret i Randbøl, udgør Naturstyrelsen.
På Blåvandshuk arbejder vi primært med friluftsliv, naturpleje, naturgenopretning og naturnær skovdrift for at sikre et rigt og varieret natur- og dyreliv. Særligt for vores arealer er de store, kystnære klitheder og nogle af landets største, sammenhængende engarealer såsom Skallingen, Tipperne og Skjern Enge. Vi arbejder med at skabe gode muligheder for naturoplevelser og friluftstilbud til borgere og de rigtig mange turister. Desuden varetager enheden jagtforvaltningen for et område dækkende fra Fanø til Skive, Schweiss-registret samt det nationale Mårhundeprojekt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Naturstyrelsen, Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Det er et krav, at du har kørekort til personbil.
Stillingen søges besat pr. 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Peder Bach Thøgersen på tlf. 2141 8646.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
11. juni 2025 kl. 12.00.
Der forventes afholdt samtaler i Naturstyrelsen Blåvandshuks lokaler den 17. juni 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, Blåvandshuk, Aalholtvej , 6840 Oksbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/db6aeec1-f9e7-4cb6-bc6d-606d316bec96