BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har flere ledige stillinger, så har du lyst til at være konstabel ved Artilleriet med gode muligheder for kompetenceudvikling, så send os gerne en ansøgning.
Om os
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne.
DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i fuld gang med at modtage nye moderne artilleripjecer, raketkastere - nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.
Du kan finde supplerende oplysninger om Danske Artilleriregiment på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.
Om stillingen
1. Artilleriafdeling mangler kører, signalmand (SIGMD), kanonmand (KNMD), morterskytte (MTSK)
KØRER: Du skal som kører ved 1AA køre et af vores mange forskellige køretøjer. Dette er enten en PIR 5, ATMOS 155mm kanon, CARDOM 10 120mm TMT, EAGLE 5, PULS raketkaster eller LVG. Du skal i det daglige forestå vedligeholdelse af KØTJ samt indgå i en gruppe/hold i den daglige uddannelse og det operative virke.
SIGMD: Du skal som SIGMD støtte den foresatte fører med at holde overblikket over tildelte midler og indsættelse af disse enten for raketter, artilleri, morter eller fly og helikopter. Du skal konstant opretholde et situationsbillede og sende signaler på de operative førings- og ildstøttenet.
KNMD: Du skal som KNMD udføre de praktiske funktioner på 155mm kanon. Du kommer til at varetage funktioner i forbindelse med skydninger med granatladning og klargøring samt generelle sikringsopgaver.
MTSK: Du skal som MTSK varetage funktionerne på CARDOM 10 120mm TMT. Funktioner i forbindelse med granatladning og skydning, samt generelle sikringsopgaver.
Om dig
Du er udnævnt konstabel og har gennemført Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.
Herudover må du meget gerne have erfaring fra deltagelse i internationale operationer og tidligere tjeneste som konstabel ved en underafdeling ved Hærens Basis Uddannelse eller Stående Reaktions Styrke.
Du fremstår moden, har gode samarbejdsevner og udviser en høj grad af selvstændighed.
Vi forventer, at du har et højt niveau af erfaring, føreregenskaber, praktisk viden og færdigheder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsbefalingsmand Morten N. Nielsen på mobil nr. 4138 7232 eller
mail: DAR-1A-AFDBM@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent chefsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-KLU@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 14. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 1. juni 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.
Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, nste@varde.dk, 3034 4625
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Oksbøl Kaserne, Grærup Havvej , 6840 Oksbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018845