BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gerne lave velsmagende og sund kost til børnene i Varde Kommunes dagtilbud? Og kan du samtidig skabe en god arbejdsplads? Så er du måske vores nye leder i Go' mad til børn!
Da vores nuværende leder går på pension, søger vi en ny leder til Go’ mad til børn i Oksbøl pr. 1. november 2024.
I Go’ mad til børn er vores kerneopgave at lave mad til vuggestuebørnene i Varde Kommune. Derudover leverer vi skolemad til 8 skoler og står for caféen på Ældrecenteret Poghøj i Oksbøl, hvor køkkenet ligger.
Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad i daginstitutioner og har Det Økologiske Spisemærke i bronze (min. 30% økologiske råvarer). Vi arbejder målrettet med bæredygtighed og har en høj grad af egenproduktion.
Vuggestuemaden består af frokost (p.t. 2 dage med varm mad og 3 dage med madpakker) og eftermiddagsmad med hjemmebagte boller og tilbehør.
Skolemaden kan ses på vores egen app ”SkoleMad.dk” eller hjemmesiden www.netskolemad.dk
Lidt mere om os:
- Vi er p.t. 8 ansatte, inklusive dig som leder
- Vi har et godt samarbejde og løser madlavningen i fællesskab
- Omgangstonen i køkkenet er fri og humoristisk
- Vi bestræber os på at være fleksible i vores arbejdstider, så de passer både med madlavningen og privatlivet
Go’ mad til børn er en selvstændig driftsenhed under Dagtilbud i Varde Kommune. Du får som leder reference til dagtilbudschefen.
Dine opgaver inkluderer:
- Personaleledelse
- Planlægning af indkøb
- Kontakt til daginstitutioner, skoler m.v.
- Deltagelse i den daglige madlavning
- Ansvar for drift og økonomi, hvor du vil have mulighed for at trække på økonomikonsulenterne i Varde Kommune
Vi forventer derfor, at:
- Du har en køkkenfaglig uddannelse
- Du har flair for ledelse – meget gerne konkret ledererfaring, men det er ikke et krav
- Du trives med at arbejde selvstændigt
- Du kan skabe gode rammer og løbende faglig udvikling for dit team
- Du kan skabe struktur og systematik i arbejdet
- Du løbende formår at tilpasse produktionen i forhold til behovene i daginstitutionerne
- Du kan prioritere, så menuen både overholder de faglige standarder, kostanbefalingerne og de økonomiske rammer
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der er fri i alle weekender og på helligdage.
Forventet tiltrædelse den 1. november 2024 eller efter nærmere aftale.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudschef Anne Marie Muff, tlf. 2083 7280 eller nuværende leder Anne Mette Jensen, tlf. 7994 7323.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist 12/9 kl. 12:00. Vi afholder samtaler den 18. september.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Vestergade 20, 6840 Oksbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102886