Vil du være med til at optimere personaleadministrationen hos Danske Artilleriregiment? Bliv en del af vores engagerede team og få mulighed for faglig udvikling.
Om os
Personeladministrationselementet hører under Staben ved Danske Artilleriregiment, som er bindeleddet for alle aktiviteter på Oksbøl Kaserne. Vi består af en blanding af civile og militære medarbejdere. Vi har ansvaret for det de personaleadministrative opgaver for regimentets enheder.
Personaleadministrationselementet er opdelt i tre teams som varetager følgende opgaver:
- TEAM TID: registrere og vedligeholde arbejdstid i SAP/DeMars arbejdstidsstyring mm.
- TEAM REJS: registrere og vedligeholde rejser i SAP/DeMars rejsestyring mm.
- TEAM SUPPORT: udføre øvrigt relevant administrativt arbejde for enhedens personel, herunder; afgang/tilgang af personel, terminsopfølgning i forhold til medarbejdernes sikkerhedsgodkendelser, sundhedstriaden, FOKUS, jubilæer, sygdom mm.
Hos os vil dine primære arbejdsopgaver være sagsbehandling og næstkommanderende. Dine opgaver vil bl.a. omfatte følgende:
- foretage ekstern korrespondance inden for eget ansvarsområde, på vegne af myndigheden
- arkivering, masseforsendelser, drift og kontrol af WorkZone
- planlægge og gennemføre undervisning af regimentets medarbejdere og enheder ift. administration, herunder udarbejde og udvikle undervisningsmateriale.
- være oplæringsansvarlig for regimentets Administrationsspecialister
- ansvar for ajourføring, udarbejdelse og opdatering af interne procesbeskrivelser
- SAP Acces controller ved myndigheden
- udvikling af sektionens medarbejdere i samarbejde med sektionslederen og støtte med ledelsessparring og fagligt understøtte sektionens opgaveløsning.
Du har relevant erfaring med administration og selvstændig sagsbehandling, gerne suppleret med en kontorfaglig uddannelse. Du har stærke administrative kompetencer og er fortrolig med Microsoft Office. Har du kendskab til SAP/DeMars, er det en fordel.
Du vil få succes i stillingen, når du:
- kan samarbejde med relevante aktører om opgaveløsningen, herunder medarbejdere, chefer og enheder på forskellige niveauer – både inden for og uden for organisationen
- har gode administrative kompetencer og er fortrolig med Microsoft Office
- lægger vægt på høj kvalitet i dit arbejde og sikrer, at aftalte tidsfrister overholdes
- er fleksibel, serviceminded og imødekommende
- arbejder selvstændigt og struktureret og samtidig trives med at samarbejde med andre.
Hvis du ikke har erfaring med SAP, skal du være indstillet på at gennemføre et længerevarende kursusforløb samt sidemandsoplæring. Det er derfor vigtigt, at du har lyst og motivation til at sætte dig grundigt ind i nye systemer og arbejdsgange.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Martin Westergaard på telefon 7283 8030 eller mail: DAR-S1-12A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Pia Knudsen på telefon 3266 5783.
Ansøgningsfristen er den 11. september 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Dit faste tjenestested vil være på Oksbøl Kaserne.
For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.
Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer, raketkastrerer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.
Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, gsyd@varde.dk, 2449 3644
Sydbøge, gsyd@varde.dk, 2449 3644
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Oksbøl Kaserne, Grærup Havvej, 6840 Oksbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7a004180-6cc4-4e69-9eb9-5c3d59c5851c