Skoleleder til Blåvandshuk Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe sammenhold på en skole med afdelinger i to byer? Er du mester i at skabe relationer på alle niveauer? Så er du måske den, vi søger til stillingen som skoleleder på Blåvandshuk Skole. 

Vi er fordelt på to skoler med ca. 8 km afstand i henholdsvis Blåvandshuk Skole i Oksbøl og Janderup Skole i Janderup, men hører under samme organisation. Sammenlagt er der 620 børn fordelt på to skoler med en dedikeret stab på 80 medarbejdere og ledere. 

Vores skoler lyser op og tilsammen vil vi være fyrtårnet i den vestlige del af Varde Kommune. Vi stræber efter at have det bedste tilbud til alle egnens børn. Vores værdigrundlag består af tre elementer: 

  1. Vi vil være et fyrtårn i børnenes liv og i lokalsamfundet. Vi kaster lys på hvert enkelt barns muligheder.
  2. Vi er stærke sammen. Skolerne og fritidsordningerne bygger på de samme principper og faste holdepunkter for børnene.
  3. Vi er ordentlige, når vi ser hinanden, lytter til hinanden og taler til hinanden. Vi har en faglig stolthed og kan se os selv i spejlet, når dagen er forbi. 

Du kan læse mere om skolen og om vores værdier her

 

Derfor skal du vælge Blåvandshuk Skole

Vi er til for børnene. Både som gruppe og for det enkelte individ. Vi skaber en rød tråd med barnet i centrum ved at sætte fokus på hele barnets udviklingsforløb fra børnehaven til afslutningen af skoleforløbet. 

Som skoleleder hos os vil du få unikke muligheder for at sætte naturen i spil, da vores skoler er nogle af de bedst beliggende skoler i landet med fantastisk natur lige uden for døren. 

Co-teaching er en stor del af vores hverdag, da vi vil skabe de bedste vilkår for, at børnene kan deltage både fagligt og socialt i undervisningen. 

Foruden Miniklubben og Janderup SFO har vi for 4.-6. klasserne en juniorklub i Janderup og et SFO2 tilbud i Samuelsgården i Oksbøl, som er stærkt forankret i lokalsamfundet. 

Du bliver en del af et relativt nyt lederteam, som skal genskabe et stærkt fundament efter en periode med uro. Ligeledes får du mulighed for at indgå i et strategisk samarbejde med skolechefen og hele skolelederkredsen i udviklingen af det samlede folkeskoleområde i Varde Kommune. 

 

Din profil

Du har ledererfaring og er bevidst om, at ledelsesopgaven er fordelt på flere afdelinger. Du skal kunne arbejde strategisk, hvor du formår at sætte en retning både ledelsesmæssigt og organisatorisk. Du skal turde tage ansvaret for videreudviklingen af skolen med tilhørende SFO og juniorklubber, samt holde trivslen højt blandt både medarbejdere, børn og forældre. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Vi ønsker en leder, som vi kan regne med, gør det samme, som han/hun siger.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en samlende tilgang. Vi er to skoler fordelt på forskellige matrikler, men vi er stadig én lokalbaseret enhed. Du skal gå forrest i at samle personale, børn, forældre, så det gode samarbejde herimellem udvikles. Det er vigtigt for os, at børnene føler, at de er en del af en samlet skole. Du skal være bindeled mellem skole og lokalsamfundene.
  • Er mester i at skabe relationer på alle niveauer. Din imødekommenhed gør, at du har let ved at danne relationer med både interne og eksterne parter. Som skoleleder har du en bred kontaktflade, og du skal kunne holde tætte relationer til både personale, skolebestyrelse, lokalbefolkning, forvaltning og politikere. Gennem tillid og anerkendelse skaber du et positivt og lærende miljø for både børn og personale. Det kræver, at du som person er nærværende og understøttende. 
  • Er nysgerrig på ledelse og udvikling. Du skal ikke kun være nysgerrig i de relationer, du skaber, men også i din ledelse af såvel medarbejdere som ledere på skolerne. Det er vigtigt, at skolerne følger med tiden og udvikler sig i den rigtige retning. 

 

Yderligere information og ansøgning

Vi vil foretrække, at du kan starte den 1. januar, men vi er også klar på at vente på den helt rigtige kandidat. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og stillingen er på fuldtid. 

Som nyansat skoleleder, vil du indgå i et velfungerende onboardingprogram. Derved vil du sikre dig de bedste vilkår for en god start på din nye ansættelse. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte skolechef Kim Bondesen Glud Nielsen på tlf. 23 67 03 69 eller viceskoleleder Heidi Elbæk på tlf. 40 81 05 21. Derudover kan du også læse mere om både skolerne på vores hjemmeside ved at klikke her.

Hvis du ønsker en uformel rundvisning på Blåvandshuk Skole og Janderup Skole, kan du kontakte viceskoleleder Heidi Elbæk på tlf. 40 81 05 21 og aftale nærmere. 

Send dit CV sammen med din motiverede ansøgning, hvor du gerne må besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvad motiverer dig i din karriere?
  2. Hvad interesserer dig i særlig grad i forhold til denne specifikke stilling?
  3. Hvad anser du som dine kernekompetencer og særlige kvaliteter, der kan bidrage til, at Blåvandshuk Skole forbliver et godt sted for børn og personale?

Ansøgningsfristen er fredag den 3. november 2023. Vi forventer at afholde 1. samtale den 13. november og en 2. samtalerunde den 21. november. 

Ansøgere, der kommer til samtale, skal forvente at skulle gennemføre en case-opgave forud for samtalerne samt en personlighedstest mellem de to samtalerunder. 

Ved ansættelse vil du blive bedt om at fremvise straffeattest og børneattest. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Skolevænget 12, 6840 Oksbøl

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922102

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet