BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for uddannelse af soldater og anvendelsen af simulation, så er denne stilling lige noget for dig. Du får ansvaret for at støtte enhederne både teknisk og fagligt, når de anvender garnisonens simulationsfaciliteter, herunder den nye garnisonsskydesimulator.
Du vil få en alsidig og spændende dagligdag, hvor du selv vil få mulighed for at tilrettelægge din hverdag i tæt samarbejde med din daglige leder.
Om os
Hærens Simulationscenter (HSIMC) varetager følgende opgaver for Hæren:
• Understøtter uddannelsen af hærens enheder med simulation, herunder simulationsstøtte til føringsuddannelse i.f.m. anvendelse af HTK, BMS og C2IS.
• Gennemfører faglærer-, instruktør- og operatøruddannelser på simulationsmateriel.
• Driver Hærens taktisk træner på Oksbøl Kaserne.
• Har ansvaret for Hærens decentrale simulationsfaciliteter, herunder Garnisonsskydesimulatorer (GSIMS).
• Støtter Hærens studie- og udviklingsvirksomhed inden for simulation.
HSIMC er placeret på Oksbøl Kaserne og består af en chef, et forsyningselement og Faggruppe Simulation (FG SIM). Herudover favner HSIMC af en decentral simulationsfacilitet ved hver af hærens øvrige garnisoner, bestående af en leder (SSG), samt en faghjælper (KS-GRP).
FG SIM består af syv personer, en chef, fire sagsbehandlere (aktuelt kaptajns- til seniorsergent-niveau) og to IT-supportere (KS-GRP). FG forestår teknisk sagsbehandling af Hærens simulationssystemer og yder teknisk støtte i forbindelse med kursus- og øvelsesvirksomhed i Hærens Taktiske Træner (HTR) og ved de decentrale faciliteter. Vores omgangstone er professionel, åben og uformel, og vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved muligheder for sparring, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.
Centret er organisatorisk placeret i 2. Kapacitetsafdeling ved Dansk Artilleriregiment, men løser opgaver for hele Hæren.
Om stillingen
Som faghjælper ved den decentrale simulationsfacilitet hjælper du med at understøtte soldaternes brug af simulation ved garnisonen. Du indgår i et mindre team på to personer, med en seniorsergent som leder og dig som faghjælper.
Arbejdet består af booking, klargøring, betjening og vedligeholdelse af faciliteterne.
Du vil have stor frihed til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere arbejdsopgaverne i hverdagen i tæt samarbejde med lederen.
Det decentrale simulationscenter består af:
• Et simulationslokale med 20 computere og BMS-terminaler.
• En garnisonsskydesimulator.
• En skydesimulator til SPIKE panserværnsmissilsystemet.
• Laserduelsystem M/06, som fysisk er oplagt ved UMAK indtil videre. Ved udlån skal du kunne hjælpe enhederne med klargøring og opsætning.
Du vil få en bred berøringsflade med enhederne i Garnisonen samt med evt. andre militære enheder, der gør brug af simulationsfaciliteterne. Du er løbende i kontakt med enhederne vedrørende booking og prioritering af brugen af faciliteterne.
Du vil være en del af en simulationsorganisation, hvor der vil være fokus på videns- og erfaringsdeling samt frihed til selvstændigt at løse opgaverne.
Om dig
Du er konstabel, og du interesserer dig for gode rammer til uddannelse af soldater. Du har interesse for IT og teknologi, samt forståelse for, hvorledes simulation kan understøtte og indtænkes i uddannelsen.
Du er fremsynet, kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret.
Du er serviceminded og erkender, at brugerne og deres behov har 1. prioritet.
Herudover ses dine personlige kompetencer at være:
• Udadvendt og team-orienteret.
• Nysgerrighed, videns begærlig og motiveret for løbende at dygtiggøre dig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan søges af en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende fællesoverenskomst og organisationsaftale for Hærens Konstabel og Korporalforening.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du må derfor være forberedt på at du skal vurderes egnet i en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og bestå den fysiske test.
Dit faste tjenestested vil være Høvelte Kaserne og du fastholder tilknytningen til regimentet gennem fastholdelse af bæring af baret og regimentsmærke.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Lederen af den decentrale simulationsfacilitet i Slagelse, seniorsergent Denis Arnsdorf på telefon 41 32 57 94 eller på mail DAR-2A-230A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. september 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse den 1. november 2023 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Oksbøl Kaserne, Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185273&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896670